Med moderne boligtrends som betongulve, højt til loftet, trægulve, store vinduesparter og køkkenalrum og stuer med gulvklinker er der større behov for akustikprodukter end nogensinde før. God akustik Akustik plader er ikke kun vigtigt, fordi det gør samtaler mere behagelige, men fordi det direkte forbedrer indeklimaet.

På kontorer kan støj være svært forstyrrende, og i en undersøgelse af åbne kontorer har man fundet ud af, at en bedre akustik øger koncentrationen med ca. 50% og reducerer forstyrrelser med ca. 50%. Der begås 10% færre fejl, og stressniveauet falder med mere end en fjerdedel. En god akustik skaber ikke kun et sundere helbred, men også et markant mere produktivt arbejdsmiljø. 

Gennemsnitligt tilbringer vi 90% af vores tid inden døre, hvoraf to tredjedele er i vores eget hjem. Derfor betyder indeklimaet meget for vores komfort og sundhed. Lige såvel som for stor luftfugtighed og for lidt sol kan gøre os syge, lige såvel kan støj også påvirke vores helbred negativt. For meget støj er nemlig en af de største årsager til stress i hjemmet, og ifølge Det Europæiske Miljøagentur kan hele 10.000 dødsfald tilskrives støj, og lige netop det problem kan akustikvægge og akustiklofter hjælpe med.

Hertz, decibel og efterklangstid – Hvad er akustik?

Kort fortalt er akustik, hvordan lyd opfører sig i et givent rum. Lyd er små vibrationer, der rejser igennem luften og opfanges af vores skrøbelige mekanismer inde i øret. Det menneskelige øre kan opfatte lyde mellem 20 – 20.000 Hz (hertz), hvilket indikerer antallet af svingninger i sekundet. Jo flere svingninger, desto højere er tonen, og jo færre svingninger, desto dybere bliver tonen.

For at måle støjen, skal vi have fat i en anden måleenhed end hertz, nemlig decibel. Decibelskalaen er ikke lineær, men logaritmisk, hvilket betyder, at for hver 10 decibel fordobles lydniveauet. Så fra 100 til 110 decibel er der ikke en stigning på 10%, men på 100%, eftersom støjniveauet fordobles. Generelt siger man, at 0-58 decibel er inden for et tåleligt støjniveau, 58-65 decibel er generende, og alt over 65 decibel er stærkt generende. Til reference så er almindelig samtale omkring 60 decibel, og i arbejdsmiljøer over 85 decibel, foreskriver mange arbejdspladser, at man bruger høreværn. Ved 140 decibel kan støjen sammenlignes med en flymotor, og ved 180 decibel er man oppe på samme støjniveau som en raketmotor, hvor der hurtigt dannes høreskader.

Når vi kigger på akustikken i et rum, så er efterklangstiden det helt centrale, vi skal tage op. Efterklangstiden definerer vi som den tid, det tager for en lyd at falde med 60 decibel. Når lyden skabes, rejser lydbølgerne ind i den nærmeste overflade, hvor de igen reflekteres tilbage til den næste overflade, og derfor kan det tage flere sekunder før en lyd helt forsvinder. Efterklangstiden vil man gerne have til omkring 0,5 – 0,7 sekunder, eftersom akustikken er mest behagelig i dette interval. I moderne biografer kan efterklangstiden være helt nede på 0,3 sekunder, og i store kæmpe-katedraler kan den komme helt op på 7 sekunder.  

Når man prøver at mindske støjgener i boligen, er der to punkter, hvorpå man kan forbedre akustikken: Lydisolering og lydregulering.

Lydisolering formindsker væggenes, lofternes og andre bygningsdeles evne til at udbrede lydbølger. Man kan tænke på det som varmeisolering på den måde, at det holder varmen/lyden inde.

Lydregulering har med lokalets overflade og udformning at gøre. Hvis man har vægge og gulve af glat beton bliver lyden reflekteret frem og tilbage og skaber ekko. Men lige så snart du indretter lokalet med bløde møbler og akustikplader, vil lyden diffusere, hvilket vil sige, at i stedet for at lyden bliver sendt tilbage i én bølge, splittes den op i mindre dele i flere retninger og gør efterklangen betydeligt bedre.

Hvordan virker akustikpaneler og akustiklofter?

For at gøre efterklangstiden kortere bør man derfor prøve at absorbere lydbølgerne, så der ikke er så meget af lyden, der hopper videre. Hvis du før har flyttet, har du sikkert oplevet, hvor meget akustikken ændrer sig, fra du står i et helt tomt lokale, til efter du har møbleret rummet. Det gør den dels, fordi de blødere møbler som polstrede stole og sofaer, tæpper og senge simpelthen opsuger lydbølgerne. Udover at bruge bløde materialer til at forbedre akustikken, så kan du også sprede bølgerne ved hjælp af diffusion. Når lyden rammer et hårdt, glat materiale, kastes den tilbage, men når lydbølgerne rammer ujævne overflader, spredes lyden i flere retninger. Dette dæmper ikke lyden, men fordeler den, så lyden ikke bliver kastet tilbage i ét uniformt ekko, og den vil hurtigere reducere.

Hvilket materiale skal du vælge til akustikloftet?

Til at forbedre akustikken er der så mange produkter at vælge imellem, at det kan være svært at bevare overblikket. Derfor har vi her lavet en kort gennemgang af de mest gængse akustikløsninger.

De fleste akustikløsninger installeres på enten væggene eller loftet, hvor nogle materialer naturligvis egner sig bedre til det ene mere end det andet.

Lad os først tage et kig på akustiklofter, og så på akustikvægge.